• Tingstedet 20, 9230 Svenstrup J.
  • 9982 3488
  • hoejvangskolen@aalborg.dk

Velkommen til DUS-Tingstedet

DUS-ordningen er et fritidstilbud til skolebørn. Aalborg kommunes DUS-ordninger er som hovedregel åben fra kl. 7.00 til 8.00 og igen fra kl. 11.30 til 17.00. Da Tingstedet i sin tid overgik til DUS, bevarede vi den oprindelige åbningstid fra kl. 6.15, da behovet for den tidlige åbning var stort. Vi lukker kl.16.45, fredag dog kl.16.30. Vi holder til gengæld lukket mellem Jul og Nytår, fredagen efter Kr. Himmelfartsdag og Grundlovsdag for at få det gældende åbningstimetal til at gå op.
DUS står for ”Det udvidede samarbejde” med folkeskolen. Skolepædagogerne følger børnene i skolen fra børnehaveklassen til og med 2. klasse i et vist antal timer om året – også kaldet den samordnede indskoling. Klassens lærere og DUS-pædagogen arbejder tæt sammen som team og opnår efterhånden et grundigt kendskab til såvel hele børnegruppen som det enkelte barn.
DUS Tingstedet er en institution med A- og B-spor under samme tag. Vi har ca. 150 børn, som er fordelt på to børnehaveklasser, to 1. klasser, to 2. klasser og to 3. klasser. Hver klasse har sin egen kontaktperson, som følger barnet indtil 3. Klasse. Det sidste år på DUS, 3. Klasse, tilbringer barnet i Klubben, hvor det møder nye voksne.
DUS -Tingstedet er tilknyttet Højvangskolen, primært A-huset, hvor alle skolepædagoger har lektioner i deres klasser. Der opnås en god sammenhæng i børnenes hverdag, da pædagogen er dér, hvor børnene er, og ser, hvad de oplever – både i skolen og på DUS. Børnene får mulighed for at modtage undervisning sammen med andre på samme udviklingstrin, og undervisningsbegrebet bliver udvidet til også at omfatte kreative aktiviteter. Pædagogernes lektioner er delt op i A-lektioner, som læses med en lærer, og O-lektioner, hvor pædagogen har ansvaret for undervisningen.
Når børnene starter i DUS, starter de samtidigt på et nyt udviklingstrin, som er præget af større selvstændighed og en tættere kontakt til andre børn. De vil udvikle venskaber, og de vil have større behov for at opleve, at de kan klare mange praktiske opgaver selv. Vi forsøger at imødekomme dette, ved at tilbyde børnene mulighed for en tæt kontakt til andre børn og voksne, men også mulighed for at kunne vælge en vis grad af privatliv. På det praktiske plan stiller vi nogle krav til børnene bl.a. at de selv kan tage tøj på, at de kan spise sammen med andre og deltage i borddækning og oprydning o.l.
Den første tid på DUS og i børnehaveklasse betragter vi som en indkøringsperiode, hvor børnene lærer begge steder at kende. Børnehaveklasselederen og DUS-pædagogen deltager begge i opstartsmøder på skolen. Hvis børnene er i morgendus følger vi dem over i skolen og henter dem igen om eftermiddagen, så længe der er behov.
Morgendus er åben fra kl. 6.15 til 8.00. Der møder en pædagog ind kl. 6.15 og en kl. 7.15, da vi har prioriteret at lægge så mange ressourcer om eftermiddagen som muligt. Det pædagogiske mål for morgenåbningen er, at det skal være så godt et alternativ som muligt til en morgen derhjemme. Der kan spises morgenmad til ca. kl. 7.30.
Vi spiser morgenmad med børnene i fred og ro evt. med stearinlys på bordet og lidt radio i baggrunden. Der sættes ikke aktiviteter i gang, og playstationen må først tændes kl. 7.00, så børnene ikke får stress og måske vælger morgenmaden fra. Børnene bliver nusset om, og hver enkelt barn skal have serveret sin morgenmad på en helt speciel måde. Der er tid til at snakke om hverdagsting, og om hvad ungerne skal lave f.eks. i weekenden, eller om hvordan de ellers har det. Forældrene kan, hvis de har tid, lige give en besked og få et par ord med på vejen. Når børnene har spist, går de rundt på de forskellige stuer og hygger sig og imens kommer der nye børn til. Når klokken er 8.00 skal de sendes i skole. Vi tjekker om børnene har husket det hele, om de har lukket jakken eller om de skal have en ekstra lille morgenknuser.
Om eftermiddagen er Tingstedet funktionsopdelt, dvs. at hvert grupperum har sin bestemte funktion/ aktivitet, som alle børn kan deltage i på tværs af klasserne. Vi forsøger at skabe et trygt og inspirerende sted for børnene, ved at husets aktiviteter fortrinsvis tager udgangspunkt i børnenes aktuelle interesser og behov, samt at hverdagen er en blanding af struktur og spontanitet. Det betyder også, at en planlagt aktivitet måske aflyses til fordel for noget andet.
Pædagogerne og andre medarbejdere er sammen med børnene i DUSSEN om eftermiddagen og kan der igennem få et bredt kendskab til børnenes udvikling. Vi vægter et godt og velfungerende personalesamarbejde, samt et godt og tæt samarbejde med forældrene. Vi ser mange af de yngste børns forældre hver dag, når de afleverer og henter deres børn. Dette giver mulighed for en direkte information mellem os, hvis der er sket gode ting, der er problemer eller hvis der har været en uheldig episode – lige meget om det er i hjemmet, på skolen eller på DUS. Hvis et af børnene har behov for ekstra omsorg og opmærksomhed, vil vi altid være til stede for det enkelte barn, og forældrene vil altid kunne kontakte os for at få en tid til en samtale om barnet aktuelle situation.
Tingstedet har sin egen ”Klub” som er forbeholdt alle børnene i 3. klasse. Klubben eksisterer for at kunne tilbyde de ældste DUS børn en mulighed for en større grad af selvbestemmelse. I 4. Klasse skal mange af børnene fortsætte i fritidsklub, og her stilles større krav om selvstændighed. I Klubben er aktiviteterne målrettet gruppens alder og niveau. Meningen er at etablere et miljø, som de selv skaber, og som de glæder sig til at være en del af i det sidste år på DUS. ”Klubben” har samarbejdsaftale med Fritidscentret Højvang. Aftalen går ud på, at 3.kl. børnene gennem besøg på Højvangcenteret bliver fortrolige med hverdagen og de krav der stilles her. Hvis der er børn, der kræver specielle hensyn, bliver deres forældre inviteret med til en overlevering sammen med de implicerede pædagoger inden sommerferien. Disse tiltag er i høj grad med til at lette overleveringen fra DUS til fritidsklubben.
 
DUS Tingstedets pædagogiske mål
Hvad er målet/målene?
Vores mål er, at det enkelte barn har en god og tryg hverdag på DUS Tingstedet, hvor det kan udvikle sig optimalt.
Hvad gør vi for at nå målet?
På trods af institutionens størrelse forsøger vi på Tingstedet at skabe et trygt og inspirerende miljø, hvor der er en hverdagsstemning så nær det hjemlige som muligt. Vi tilbyder børnene et frirum, hvor de dels kan opleve samvær med troværdige og nærværende voksne, men også har mulighed for at kunne vælge en vis grad af privatliv, hvor de kan slappe af og være børn på deres egne præmisser. Det betyder, at de kan opleve sammenhænge og fordybelse i de aktiviteter, de vælger, men også at de får mulighed for at vælge fra. Vi lægger vægt på, at børnenes egen fantasi og leg skal præge hverdagen, da det har stor betydning for deres sociale tilpasning.
 
Tingstedets pædagogiske praksis.
I skoleåret 07/08 har lærere og pædagoger været på kursus i ”Anerkendende kommunikation” og siden 2009 har vi arbejdet med PALS (positiv adfærd i læring og samspil) og dette pædagogiske redskab bruger vi aktivt i hverdagen her på Tingstedet(se mere på Højvangskolens hjemmeside). I skoleåret 2011/12 har vi fulgt en kursusrække i Inklusion, så vi er parate til møde de udfordringer skoleåret 2012/13
 
Tingstedets menneskesyn
Vi ser barnet som et unikt aktivt handlende individ– der har forudsætning for at ændre sin virkelighed.
En forudsætning for at kunne ændre sin virkelighed er at kunne forstå den. At forstå den, er det, vi kan åbne muligheder for:
  • i mødet med andre mennesker/ kulturer.
  • ved at forstå at verden kan tilbyde andre muligheder end dem, miljøet kan tilbyde.
  • ved at styrke barnets selvværd gennem mødet med udfordringer, det kan honorere.
  • ved at kunne se på verden med optimisme og i tillid til andre mennesker.

Definition af begreber:
Et unikt aktivt handlende individ er et menneske, der er aktiv i sit eget liv. Det handler ud fra sin forståelse af sig selv og sin omverden. Ethvert barn har en personlighed, der er dets egen, og som vi skal respektere. Der findes lige så mange måder at forstå virkeligheden på, som der findes mennesker – men det er vigtigt, at vi behandler hinanden ligeværdigt og bevarer respekten for hinanden.
Barnets virkelighed er barnets miljø og dets opfattelse af det. Barnet udvikler sig i dialektikken/ samspillet mellem den virkelighed, det oplever hjemme, i skolen, i DUS, i samspillet med andre mennesker, og de tanker det gør sig. Dette giver igen mulighed for nye handlemåder og dermed udvikling.
Andre mennesker/ kulturer er vigtige, fordi man bruger dem til at spejle sin egen kultur i, og når man har defineret sig selv klart, er man ikke så bange for alt det nye – man kan endda begynde at se, at man lærer noget nyt. Man lærer accept af det, der er anderledes.
Muligheder er alt...uden de begrænsninger dit miljø eventuelt måtte byde dig. Det er svært at bryde ”den onde cirkel” – for først må man bryde måder at tænke på. Den mulighed, vi kan arbejde med, er at vise barnet andre sider af verden/ at frigøre det fra nogle rammer. Derfor er det vigtigt at vise børnene andre sider af samfundet, som f.eks. kunst, natur og historie. Derigennem kan barnet få en viden om at verden tilbyder muligheder, som det måske ikke aner eksisterer, og derfor ikke forstår at bruge. Igennem denne viden vil der komme en naturlig nysgerrighed efter at eksperimentere og spørge, og således vil barnets muligheder for at frigøre sig fra miljøets begrænsninger blive større.
Selvtillid er et udtryk for, at barnet er trygt. Det opfatter ikke ”nederlag” som andet end en anledning til at prøve igen. Et barn med selvtillid har en optimistisk vinkel på livet og synes, at udfordringer er sjove. Det er vigtigt at kunne magte, det man skal gøre – men det er også vigtigt at skulle anstrenge sig lidt.
Selvværd er at opfatte sig selv som værdifuld og derved få overskud og styrke til at indgå i sociale sammenhænge.
 
Tingstedets forventninger/krav til nye medarbejdere og studerende
Vi forventer at:
  • du arbejder efter vores målsætning i det daglige med børnene
Selvom vi er en stor institution, er det vigtigt, at du har forståelse for det enkelte barns situation, baggrund og behov.
  • du er anerkendende i dit daglige pædagogiske arbejde med børnene (jævnfør PALS)
  • du indgår i personalegruppen på lige fod med andre ansatte (dette gælder ikke 1. års studerende).
Det betyder, at vi ser dig som en ansvarsfuld kollega, og at vi kan have tillid til dig. Vi forventer, at du har en professionel og seriøs indgangsvinkel til det pædagogiske arbejde, og at du kan overskue kaotiske hverdagssituationer. Det er nødvendigt med en vis fleksibilitet i en hverdag, der aldrig er ens og hvor planlagte ting kan ændres eller aflyses. Hverdagen skal også kunne fungere på det praktiske plan, så det er vigtigt, at du har fornemmelse for de elementære opgaver som f.eks. oprydning, fejning, opvask m.m., der skal udføres. Ligeledes forventes det, at du på eget initiativ holder dig ajour med hvad der sker på skolen (se på Skoleintra hver dag) og på DUS (se i Dagbogen hver dag).
  • du er med til at skabe et godt personalesamarbejde
Vi forventer at du er udadvendt og loyal overfor husets skrevne og uskrevne regler, og at du er initiativtager i forhold til aktiviteter og opgaver med børnene. Vi forventer, at du interesserer dig for dine kollegaer og har en vis nysgerrighed overfor husets funktioner og aktiviteter.
Vi er en institution, der er i konstant bevægelse og er åbne overfor nye udfordringer og samarbejdsrelationer. Vi er en stor del af skolen, så det er vigtigt med en høj grad af faglig identitet som pædagog. Vi er et hus med mange ansatte, og vi betragter folks forskelligheder som en styrke, og vi forventer, at problemstillinger bliver drøftet og løst på rette tid og med de rette mennesker. Vi forsøger at have en humoristisk og uhøjtidelig indgangsvinkel til det daglige arbejde. Vores grundholdning er, at alt i princippet kan lade sig gøre hvis man har øje for, at det er børnene, der har førsteprioritet.
Hvad indebærer det at have en studerende:
Man forpligter sig til at være en aktiv vejleder/ observatør og sørger for, at den studerende sættes i gang med relevante opgaver i det daglige. Det forventes, at man sætter sig ind i den studerendes situation både fagligt og socialt. Denne faglige indsigt er en gensidig proces. Vejlederen forpligter sig til at sætte ALT, hvad der har med praktik at gøre ind på PRAKTIKHYLDEN på personalestuens kontor. Hver vejleder har deres eget ringbind med deres studerendes ting i.
Timeforbrug
Som udgangspunkt afholdes der vejledning 2 timer om ugen, og hertil bruges der rådighedstimer. Det er en god ide at fastsætte vejledningstimerne fra start. Som udgangspunkt kan der bruges 1- 4 timer om ugen i skoledelen ( 1 lektion = 1,3time ) alt efter hvordan mødeplanen ser ud. Det skal først og fremmest hænge sammen i DUS-tiden.
HUSK !!!! Det er den praktikvejlederens ansvar, at videregive følgende opgaver til Rie eller Jørn:
Der skal laves en tilgang, hvorefter den sendes til lønkontoret. Derefter modtager den studerende et ansættelsesbrev.
Der skal indhentes børneattest.
En øvelsespraktikant: samme procedure følges.
Ved start udleveres:
Ved forbesøg vises der rundt og fortælles om stedet. Virksomhedsplanen og en mødeplan for de 2 første dage udleveres. Der laves en overordnet plan for, hvad praktikken i store træk skal indeholde f.eks. om de skal i skole, i klubben m.m.
Første arbejdsdag: evt. en blomst, skilt på døren, besked til børn og forældre, præsentation for/af personalet, hilse på kontoret på skolen, anvise et skab i garderoben, gøres opmærksom på tavshedspligt, taget et foto til opslagstavlen, læsepligt i dagbogen o.l.
Der skal laves en aftale om, hvad den studerende skal lave af praktiske opgaver, for at de ikke skal føle sig hjemløse - f.eks. støvsugning af kælder, gangene og trappen. Fortæl den studerende, at de af og til skal være alene på gruppen, da den faste medarbejder kan få pålagt uforudsete opgaver.
Arbejdstider
Som udgangspunkt skal den studerende have en selvstændig mødeplan, alt efter situationen i huset og med hensyn til den studerendes behov. De studerende er ansat i huset på lige fod med andre ansatte og kan ”risikere”, at mødetider eller opgaver ændres eller kan byttes. Som udgangspunkt skal den studerende ikke åbne eller lukke.
Vejledning
Se i praktikmappen fra Seminariet, hvad der forventes af praktikstedet.
Hvis man som vejleder er i tvivl om den studerendes standpunkt, er det vigtigt at rådføre sig med resten af personalegruppen. Den studerende skal hjælpes på vej så hurtigt som muligt, hvis noget går galt. Det er vigtigt i det hele taget at få ”husets” vurdering af den studerendes praktikperiode, inden vejlederen skriver den endelige bedømmelse. Der er en gensidig forpligtelse til at vejledertimerne har et seriøst og relevant indhold. På vejledningstimerne laves der et referat som underskrives af både vejleder og den studerende. Referaterne er til privat brug og skal kun være tilgængelige, mens den studerende er her. Referaterne bruges som dokumentation, hvis der opstår problemer. Vejlederen kan bede om at se udtalelsen fra sidste praktik, men den studerende har ikke pligt at vise den.
Den praktikansvarlige på DUS -Tingstedet er fællesleder Jørn Skovmand. Han skal læse og godkende alt skriftligt fra den studerende. Det er vigtigt, at han har tid til at læse tingene igennem, derfor skal det afleveres til ham mindst 1 uge før, det skal ud af huset.
 
UDDANNELSESPLAN FOR 1. PRAKTIKPERIODE:
Arbejdet på en dus-ordning er præget af det tætte samarbejde med skolen og selvfølgelig af netop den brugergruppe af børn vi har. Det høje lektionstal, som alle klasser har på 25 lektioner pr. uge, gør at vi pædagoger dels deltager i mange lektioner hvert år, men også skal formå at koncentrere vores pædagogiske praksis på dus i de ”frie” timer mellem typisk 13.00 og 16.30, og på skolefri dage.
Tingstedets børnegruppe kommer fra det nære miljø omkring skolen, som stadigvæk udvikles p.gr. af udbygning. Størstedelen af børnene er velfungerende og forældrene er interesserede i både dus og skole, dog har vi mærket en nedgang i antallet af forældre til forældremøderne, da man lægger størst vægt på deltagelse i skolens arrangementer. Dette har medført, at vi ikke længere har forældremøder på dus, men alle pædagoger deltager i forældremøderne i deres klasse. Vi har måttet ændre vores opfattelse af at være en selvstændig institution til at vi er en del af skolen – men har i løbet af årene udviklet et godt og ligeværdigt samarbejde. Fra 2009 har pædagogerne selvstændigt stået for undervisningen i de obligatoriske timer, kaldet O-lektioner.
Det pædagogiske arbejde på dus tager udgangspunkt i, at det først og fremmest handler om børnenes fritid, så de børn der vælger fra, skal have lov til det, dvs. ”at være i fred”. Vi tager udgangspunkt i PALS som vi nu har arbejdet med i 3 år. PALS står for ”positiv adfærd i læring og samspil”, og tager udgangspunkt i en anerkendende tankegang, hvor man altid kontakter barnet på en anerkendende og positiv måde, og der indgår elementer af både belønning og konsekvens. Vi deltager som personalegruppe i PALS undervisning hver måned, og det forventes at den studerende også deltager.
I det daglige arbejde forventes man at kunne tage initiativ og ansvar, at arbejde ud fra PALS - og til gengæld får man en høj grad af frihed til at være impulsiv og møder opbakning fra en personalegruppe, der har arbejdet sammen i en årrække.
Vores forventninger til 1. Praktikperiode, er at den studerende forholder sig aktivt spørgende og deltagende, at vi kan have tillid til at der tages initiativer til aktiviteter, som fuldføres og evalueres på vejledningsmøderne, at man kan kontakte forældre og være aktiv på personalemøderne. Der forventes også at man deltager i det praktiske arbejde på institutionen. Den studerende samarbejder med vejlederen om praktikmålene for 1. periode og har mulighed for at fortælle om praktikken hver uge på personalemødet.
 
UDDANNELSESPLAN FOR 2. PRAKTIKPERIODE:
Dus-ordningen hører under Skole og Kulturforvaltningen, og hører lovmæssigt under Serviceloven.
Der er udarbejdet en Virksomhedsplan, som den studerende bliver præsenteret for ved start på Tingstedet. I 2012 har vi et børnetal på 150 børn, hvilket er det største indtil nu. Der er ansat en skolepædagog til hver klasse, til og med 3. Klasse (to spor), samt en person i to-sprogstimer og en afdelingsleder. I løbet af året kan der komme mere ”løst” personale på Tingstedet, f.eks. unge i praktik fra skolen eller i jobprøvning fra Jobcenteret. Hver skolepædagog har en høj grad af selvbestemmelse, både såvel på det økonomiske plan som i det daglige, pædagogiske arbejde.
Hver tirsdag afholdes der dels teammøde, dels personalemøde om formiddagen. Teammødet holdes med pædagogen i parallelklassen (f.eks. 2.a. og 2.b. sammen. og evt. studerende). Her tales om børn og aktiviteter. Vi har hvert år arbejdet med focuspunkter, i 2011/12 med Naturen. Vi betragter nu de 6 punkter i vores Indholdsplan som implementeret, men følger dog stadig den samme arbejdsmetode: opstilling af mål, succeskriterier, metoder, selve aktiviteten, og evaluering. Her indgår selvfølgelig også kontakten til forældrene. Man diskuterer desuden løbende børnene på gruppen.
På personalemødet informeres der om pædagogiske og praktiske ting. Vi har et punkt for studerende – og det forventes at den studerende deltager aktivt.
Vores kultur er præget af, at vi er en personalegruppe, der har samarbejdet i mange år, 15 – 20 år for fleres vedkommende, i en institution der har ændret sig fra fritidshjem over aldersintegreret institution til landsbyordning, for til sidst at ende som Dus-ordning i 1990. Dette gør selvfølgelig at vi har en vis indforståethed og en humoristisk tone mellem os, men selvom vi ved første øjekast klarer tingene med let hånd, er arbejdet dog præget af dyb seriøsitet. Der er ingen snak i krogene, men gensidig respekt og venskab gør, at her er rart at være, og personalet bliver i årevis. Den pædagogiske praksis evalueres hvert forår på en pædagogisk weekend, og hvert år har personalet fulgt kurser sammen eller enkeltvis. Der er ansat en afdelingsleder, der står for bl.a. udregning af timer og andre administrative opgaver, men det øverste ansvar ligger hos fælleslederen, der har kontor på skolen.
Tingstedets fysiske rammer er præget af nærheden til skolen, hvor vi kan bruge hallen og salen til fysisk udfoldelse, vi har dejlig natur og gode udendørsfaciliteter: BMX bane, fodboldbane, græsarealer, hvor vi tit laver bål og laver mad, der er mulighed for uforstyrret at lave huler om sommeren, og så kan man besøge FC Højvang, hvor der er dyrehold. Når vejret tillader det, har vi udstyr og bløde våben til ridderturneringer. Hver klasse har sit eget rum, men kan færdes stort set over alt. 3. Klasse har dog deres helt eget grupperum, som kun de må være i – og her gælder lidt andre regler.
Vores forventninger til 2. Praktikperiode er, at den studerende forholder sig aktivt spørgende, og deltager i det pædagogiske arbejde selvstændigt. Tager initiativ til gennemførelse af aktiviteter med grupper af børn, og diskuterer dette på teammøderne – sådan at alle elementerne fra mål til evaluering gennemgås. Den studerende er velkommen til at deltage i arbejdet på andre stuer og skal deltage i lektionerne på skolen. Man samarbejder med praktikvejlederen om målene for praktikperiode.